Det mest almindelige råd man får, i tilfælde af rygproblemer eller et andet symptom i bevægeapparatet, er at man skal træne den muskulatur der umiddelbart relaterer sig til symptomerne.
Det er en mekanisk tilgang til kroppen, som ofte er virkningsfuld, men i mange tilfælde slet ikke er tilstrækkelig.
Alexanderteknikken byder på en anden måde at forstå denne type problemer.
Ved at se kroppen som en funktionel enhed, kan de belastninger der ligger bag et symptom ofte findes i en større sammenhæng i brugen af kroppen, end der hvor der opleves en smerte.
Derfor er hele kroppen et aktiv i Alexanderteknik undervisningen.
Det er oftest ideer og forestillinger om kroppen og bevægelse, som ubevidst er årsagen til at vi bruger kroppen forkert. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på de dårlige vaner i bevægemønstret der kommer fra forkerte forestillinger om kroppen. Alexanderteknik undervisningen retter sig derfor mere mod at ændre årsagen til et problem, end mod at fjerne et symptom.
Kom og hør mere, og evt. prøv at blive undervist i Alexanderteknik
Torsdag d 1 marts 2012, kl. 19.30 til ca 21.00
Center for Alexanderteknik
Sankt Knuds Vej 50, baghuset 1 sal
1903 Frederiksberg
Der er gratis adgang, men tilmelding på tlf.: 28781407 eller info@alexanderteknik.dk